mandag den 21. oktober 2013

Grey spots nail art


Hej alle sammen :-D

I dag har jeg et super flot efterårsdesign at vise jer. Designet synes jeg passer perfekt til det gråvejr vi har i dag, fordi jeg har brugt grå, sølv og sorte farver :-)

Til at starte med har jeg lagt to lag af Essie's Cocktail bling, som jeg synes er super skøn for tiden, fordi det er sådan en flot mellemgrå farve :-)

Ovenpå det har jeg lagt et lag af en glitterlak fra HM, mener ikke den har noget navn. Det er en glitterlak fyldt med forskelligt sort, sølv og holografisk glitter.

Til sidst har jeg stampet et design med cirkler ovenpå med Konad's sorte stampinglak. Designet er fra Pueen's plade nr. 36 :-)

Håber I har haft en skøn efterårsferie for det har jeg med masser af hygge med familien ;-) Go mandag til jer alle derude!

fredag den 4. oktober 2013

Blue and silver fan brush nail art


Halløjsa! :-D Så er jeg tilbage igen

Jeg er så småt begyndt at pakke lidt af mit neglegrej ud i min lille lejlighed (hvor der desværre ikke er særlig meget plads til at det kan stå fremme). I min udpakning fandt jeg en af mine fan brush pensler :-D

Da det er langt tid siden, jeg har lavet et fan brush design, synes jeg, at sådan et design var oplagt at vise jer i dag :-)

Fan brush nail art er som sagt nail art, hvor man bruger denne type pensel fan brush, hvor man over en baggrundsfarve pensler/maler forskellige andre farver ovenpå i abstrakte striber :-)

Som altid er jeg rigtig glad for blå og sølv, og det er også disse farver, jeg har brugt denne gang ;-)

Som baggrundsfarve har jeg et lag af Essence's Wonderlicious green (som til trods for navnet altså er mere lyseblå end grøn synes jeg). Den dækker utroligt godt! og virker også virkelig godt til stamping ;-)

Ovenpå har jeg først malet med Opi's Suzi's says feng shui og derefter har jeg lavet et par striber med Essie's Beyond cozy, som er en af mine favorit sølvlakker! :-)

Hvis I kan li designet er det utroligt nemt at skabe! Fan brush pensler kan man få billigt i de fleste hobby forretninger og tror måske også man kan få dem i søstrene grene ;-)

onsdag den 2. oktober 2013

hygge med stamping og en veninde


Hej alle sammen! :-D

Jeg har været igang med at lege med stamping og min veninde Emma's negle, da mine egne negle pt ligner £¤$% især min pegefingernegl, som stadig ser noget skæv ud :-S

Emma var hjemme hos mig i min nye lejlighed (wuhuu min egen lejlighed! :-D ) og fik øje på min taske fra Bundlemonster, hvor jeg har de fleste af mine stampingplader i, og ville høre hvad det var for noget? :-)

Da stamping er nemmere at vise end forklare, endte det ud med at jeg lavede stamping på hendes negle! :-)

På den ene hånd har hun fået et leopardprint på, vidst nok fra en Konad plade, og på den anden hånd har hun fået et art deco mønster på. Begge prints er stampet med Konads sorte stampinglak.

Som baggrundsfarve har hun en semi transparent hudfarvet lak på, vidst nok fra Gosh, men er ikke helt sikker, da det er en af mine gamle lakker, hun har fået og så selv lagt på ;-)

Synes faktisk at det hudfarvede med det sorte print ovenpå giver en fed kontrast! :-) Tror jeg selv skal prøve noget lignende, dog med ens mønster på hænderne, det foretrækker jeg ;-)