Hej igen! :-D I dag bliver et lille kort indlæg, eftersom jeg er rigtig træt efter arbejde og skal tidligt i seng, fordi arbejdet kalder igen i morgen formiddag. Ja, jeg har sagt ja til at arbejde lørdag :P Hvad gør man ikke for lidt ekstra penge, så man kan få råd til at købe de negleting man ønsker sig? ;-) Har nemlig planer om et køb fra beautybay + jeg og en veninde har planlagt en tur til Flensborg for at hapse masser af billige (og super gode!) negleting fra bl.a. mærker så som essence og catrice :-D
Nå men tilbage til det, det handler om. Min notd består denne gang af et geometrisk design holdt i nude nuancer. Jeg er vild med nude farver for tiden (og glitter! -> det totalt modsatte af nude haha!). Så derfor har jeg malet mine negle med Essie's Eternal optimist, efterfulgt af, at jeg har malet små trekanter på den nederste del af neglen med Sally Hansen gem crush Big money. Dog har jeg kun Big money på ringfingeren.
Synes designet er dejligt sødt, uden dog at blive for lillepige agtigt, netop pga. det geometriske design og den lille mængde glitter der er brugt :-)
God weekend til jer alle derude (som ikke skal på arbejde i morgen ligesom mig) ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar