mandag den 26. november 2012

Catrice - 910 Oh My Goldness!

 
Her er så den første lak, som jeg vil vise jer, fra mit storindkøb af lak fra tyskland.

Lakken er fra mærket Catrice ( jeg mener, at det er et tysk mærke) og koster 2,45 euro, hvilket svarer til omkring 18,4 kroner. Enormt billigt!
Når nu mærket er så billigt, så kan man godt spekulere på, om det så er noget værd? Og til dette må jeg svare JA!

Lakken hedder 910 Oh My Goldness!
Jeg må sige, at navnet passer til lakken, som er en flot guld shimmer lak. Synes den har en anelse metallic i sig, men kan ikke helt blive enig med mig selv, om det bare skyldes mit lys (kan desværre ikke teste den i dagslys, da det er mørkt, både når jeg står op, og når jeg kommer hjem fra arbejde :-/ )

Det er en dejlig varm guldfarve, som, jeg synes, er perfekt til den kommende julemåned ;-) Så den skal nok blive brugt flittigt. Jeg tror også, at den vil være pæn med en rød glimmerlak ovenpå. Dette kommer jeg nok til at teste her op til jul.

Og nu til de lidt mere objektive facts. Flasken indeholder 10 ml (man får meget for pengene!) og er nem at lægge, da den har en bred børste, dog ikke så bred, at det går udover mine stakkels små negle. Den tørrer forholdsvis hurtigt, hvis man lægger tynde lag (ved tykke lag, tager det en del længere tid), og den kræver omkring 2-3 lag for at være helt dækkende (på billedet har jeg to lag på)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar