lørdag den 1. december 2012

Glædelig jul!

Med blitz

Uden blitz
(Lakkens farve var lidt svær at fange, derfor får I billeder af den både med/uden blitz)


Så er det blevet december. Den kære julemåned er kommet, og dette er ensbetydende med, at jeg vil vise jer den næste lak fra mit Tysklands-indkøb, som er en lækker rød julelak! :-D


Lakken er fra Essie og er en flot rød/bordeaux. Når jeg skriver rød/bordeaux, er det fordi, at jeg ikke synes, det er en helt klassisk rød men heller ikke en helt klassisk bordeaux. Den er langt fra postkasse rød, men heller ikke en helt mørk bordeaux. På denne måde passer den perfekt til mig, da jeg hverken kan lide skrigrøde farver men heller ikke er vild med det helt helt mørkerøde.

Lakken hedder Fishnet Stockings og den er fra en af Essie's ældre kollektioner, vil jeg tro, da jeg købte den på tilbud i Fleggaard :-)

Som alle andre normalstørrelses Essie lakker, indeholder denne også 15 ml. Den har en tynd børste, hvilket jeg synes er lækkert, da jeg for tiden har rigtig korte små negle. Med den tynde børste, kan jeg nemt lægge lakken uden at ramme mine neglebånd for meget.
Derudover er lakken er one-coater og tørre rigtig hurtigt. (På billedet har jeg dog 2 lag på, da jeg bedst kan lide dette)

Denne lak bliver helt sikkert en af mine julefavoritter.

God jul til jer allesammen! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar