Her er så swatches, jeg lovede jer for lidt tid siden, af de 3 magnetiske neglelakker, jeg har købt i pieces.
Pieces har i alt (indtil videre i hvert fald) lavet 5 magnetiske lakker i farverne: Dark green, Winter purple, Red, Midnight blue og Grey. Jeg er vild med at alle farverne er metalliske!
Metallisk udseende lakker er også rigtig populært her til vinter, hvis man vil hoppe med på trend-bølgen!
De 3 neglelakker jeg købte var den blå, den grå og den grønne
Midnight blue
Jeg synes, at Midnight blue er en blå farve med en lille smule lilla skær i sig, hvilket jeg også synes, man kan se lidt på billedet. Magneten som sidder i toppen af låget er et zigzag mønster. Er vild med både farven og magneten, da dette magnetmønster også duer til os med små negle (aka --> mig!) :D
Den næste lak er Dark green
Dark green er en dejlig julegrøn metallisk farve med en spiralmagnet. Denne magnet kan godt være lidt svær at bruge når man har små negle eller især også hvis ens negle buer meget, da man så kun får det midterste af spiral designet med på neglen.
Selvom det måske kan ligne at der er lidt turkis i lakken på billedet, så er lakken altså mørkegrøn.
Sidst men ikke mindst er der Grey
Grey er en mørkegrå farven, som jeg dog mener har et lidt brunligt skær i sig i visse belysninger. Den tilhørende magnet har et bølgemønster, som ligesom ved den blå fungere for de fleste negle.
Jeg kan slet ikke bestemme mig for, hvilken af lakkerne jeg er mest vild med, da jeg synes de alle er virkelig fine med deres metalliske og mørke farver. Havde jeg pengene, ville jeg ha købt de sidste to lakker også! ;)
Synes disse magnetlakker er de bedste af de magnetlakker jeg har. De slår endda Depends magnetlakker, selvom jeg også er ret glad for dem! :)
Prisen på lakkerne er 40 kr pr stk. og for det får man 15 ml. Derudover vil jeg på falderebet lige nævne at lakkerne er onecoaters :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar