fredag den 15. februar 2013

Opi Mariah Carey Liquid sand lakker


Endelig! Efter omkring to ugers søgen har jeg fået fat i minisættet med liquid sand lakkerne fra Opi's Mariah Carey kollektion!
Ville først have bestilt sættet sammen med det jeg skal bestille på Beautybay, men så var pakken pludselig udsolgt (Sådan går det vidst tit med de populære ting fra Opi).
En sød person tippede mig om, at hun havde set dem i matas i Holstebro, hvilket er underligt, da jeg synes, jeg har ledt der? Nå men i hvert fald tog jeg dertil efter arbejde i dag og minsandten, om man ikke har lov til at være heldig bare en gang imellem?! :-D Der var en pakke tilbage på hylden, som jeg selvfølgelig hapsede med det samme (føler mig lidt som en hamstre, men hey? Ville så gerne prøve lakkerne)

Og ja, jeg kunne selvfølgelig bare købe alle 4 lakker i stor størrelse, men hvilken studerende har råd til det, når man også har andre ting man gerne vil ha? ;-)

Billede af lakkerne uden topcoat
Fra venstre: Stay the night, The impossible, Can't let go, Get your number


Get your number er den lak jeg glædede mig mest til at prøve. Det er en flot blå lak med multifarvet glitter. Det specielle ved denne lak og de andre er, at når de tørrer, bliver de matte og får en overflade, som minder om sand (deraf navnet: liquid sand). Synes det er en fed effekt! Og dem som kender mig ved at jeg har en stor forkærlighed for alt blåt og glitter.

Can't let go er en flot lilla lak som også har glitter (dog ikke lige så multifarvet som den blå). Er normalt ikke vildt forelsket i lilla lakker, men denne her har alligevel noget lækkert over sig... måske det er sand-effekten der gør det? Eller glitteret? Don't know ;-)

The impossible er en rød/koral (mest rød) farvet glitter lak (eller Fuchsia som de skriver på pakken). Synes altid rødlige glitterlakker minder mig lidt om jul eller at det er sommerlakker...hmm.. Nok bare mig der er mærkelig, men forbinder ikke lige rød med det vejr, vi har lige nu.

Stay the night, kan jeg bedst beskrive som en sort lak med rødt glitter. Synes lidt farven minder om, hvis man havde en sort top på med røde blonder ovenpå. Kan ikke rigtig danne mig en mening om den. På den ene side elsker jeg jo alt med glitter, men på den anden side er jeg ikke så vild med sort-agtig neglelak til mig selv, men det er jo min smag ;-)

Lakkerne dækker rigtig godt. Alle undtagen den blå dækker fuldstændig ved 2 lag. Den blå dækker næsten helt ved 2 lag, men jeg synes, at den er pænest efter 3 lag.

Her er et billede af hvordan lakkerne ser ud med topcoat på

Jeg skal nok have en enkelt af dem i stor flaske (den blå), men de tre andre kan jeg godt nøjes med i lille miniflaske, så på den måde er det godt, at jeg ikke stormede ud og købte dem alle i stor størrelse, især fordi det kun er den blå og lilla, som jeg synes er rigtig pæne.

Alt i alt synes jeg dog lakkerne er fantastiske! Det er en rigtig fed effekt, de har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar